Netherhall 1 Matty S098 er resultatet af en embryonimport fra den anerkendte Wirruna-besætning i det sydøstlige Australien. Matty S098 er far til 130 registrerede afkom i Storbritannien og fremgår allerede nu med høje sikkerheder og værdifulde indekser. Tyrens meget korte drægtighedslængde, positive fødsels- og kælvningsindekser sammenholdt med høje vækstegenskaber er en unik kombination.
Netherhall 1 Matty S098 er søn af den legendariske Wirruna Matty M288 som er far til mere end 1.850 registrerede afkom i norden, Storbritannien, New Zealand og Australien. Wirruna Matty M288 er særlig kendt for sine moderlige egenskaber: lave fødselsvægte, kælvningslethed hos døtre og en meget kort drægtighedslængde på otte dage kortere end herefords gennemsnit.
Den Tjekkiskavlede tyr Chold Z Drouhavce ET PP er et resultat af en embryonimport fra Canada. Tyren har på ko-siden Canadisk ophav, imens farsiden er Amerikansk. Kofamilien bærer i høj grad præg af en stor holdbarhed, idet moren har 11 naturligt fødte kalve og mormoren 7 kalve.
Faren, MCM 6964 Bolt 652D, fra Amerika er selv far til 170 registrerede afkom, imens farfaren har over 3.500 registrerede afkom. I USA er faren traitleader på 5 egenskaber bl.a. en lav fødselsvægt, høje fravænnings- og årsvægte, stor testikelomkreds og yverkvalitet.
Se annonce for Matty og Chold.
Begge tyre er hjemtaget i foråret 2024 og de forventes at disse to tyre kommer til at bidrage meget positivt til det nordiske avlsarbejde og styrke den genetiske fremgang i besætninger med udgangspunktet i balancerede avlsværdier.