Genomisk test
Hvad er genomisk test?
Genomisk test er et moderne redskab i kvægavlen, der giver landmænd og avlsorganisationer en langt mere præcis indsigt i dyrenes genetiske potentiale. Ved hjælp af en simpel DNA-analyse kan man allerede som kalv forudsige, hvilke dyr der har de bedste gener for egenskaber som mælkeydelse, sundhed, frugtbarhed og holdbarhed. Det betyder, at man kan udvælge de mest lovende avlsdyr tidligt i livet og dermed øge avlsfremgangen betydeligt.
Selve testen udføres ved at udtage en vævsprøve fra øret på kalven, typisk med en speciel tang, der samtidig mærker dyret med et øremærke. Prøven sendes derefter til laboratoriet, hvor DNA’et analyseres. Her aflæses tusindvis af små genetiske markører – såkaldte SNP’er (Single Nucleotide Polymorphisms) – som tilsammen danner et detaljeret genetisk “fingeraftryk” af dyret. Dette sammenholdes med store referencepopulationer, hvor man allerede kender både DNA og faktiske resultater for mange egenskaber. På den måde kan man beregne dyrets genomiske avlsværdi, som er et langt mere præcist estimat end de traditionelle avlsværdier baseret på afstamning alene.
Resultatet af genomtesten giver landmanden et solidt beslutningsgrundlag, når der skal vælges dyr til avl, salg eller produktion. Ved at bruge genomiske test kan man målrette avlsarbejdet, styrke genetisk fremgang og samtidig forbedre sundheden og økonomien i besætningen. Genomisk test er derfor blevet et centralt værktøj i moderne kvægavl – et skridt mod en mere effektiv og bæredygtig mælkeproduktion.
Beregning af genomværdier for kødkvæg
I november 2024 offentliggjorde NAV for første gang genomiske avlsværdital ved hjælp af en single-step metode for vægt, tilvækst og slagtekropsegenskaber for de fem største racer (AAN, CHA, HER, LIM og SIM). Tabel 1 viser listen over racer samt antallet af tilgængelige genotyper til evalueringen i november 2024, hvoraf herefordracen totalt set indgår med flest genotyper.
Tabel 1. Liste over racer med antal genotyper pr. land, der er inkluderet i den genomiske evaluering fra november 2024.
NAV’s renrecede kødkvægevaluering
– hvordan?
For første gang har NAV’s renracede kødkvægsevaluering offentliggjort genomiske avlsværdital ved hjælp af den såkaldte single-step metode, hvor al tilgængelig information: fænotypiske registreringer, stamtavledata og genotyper anvendes samtidigt. Denne metode har den fordel, at den muliggør beregning af avlsværdital for både genotypede og ikke-genotypede dyr i én samlet proces, og er den samme metode som der anvendes i udenlandske avlsværdivurderingssystemer (EPD og EBV) som vi kender fra Canada, USA, England, Australien etc.
Mens genomisk information kan estimere familieforhold meget præcist, især når mange dyr er genotypet, kan det ofte øge sikkerheden af avlsværditallene yderligere, når også stamtavleoplysninger inddrages. Derfor inkluderer NAV’s renracede kødkvægsevaluering både stamtavle- og genotypeinformation. Vægtning er således 70% på genotypeoplysninger og 30% på stamtavleoplysninger. Denne tilgang sikrer, at både genomiske og stamtavlebaserede relationer udnyttes effektivt i beregningen af avlsværdital.
– er alle genotypede dyr inkluderet?
For at opretholde kvaliteten af evalueringen inkluderes genotypede dyr, hvis stamtavle- og genotypeoplysninger stemmer overens. Derudover, og i overensstemmelse med de samme regler som for fænotypiske data, inkluderes genotypede dyr hvis:
- deres stamtavle er komplet, dvs. både far og mor er kendt.
- det genotypede dyr er klassificeret som renracet (hvor andelen af hovedracen er mindst 87,5 % eller højere).
Da genotypeinformation er en værdifuld kilde til data, medtages genotypede dyr, der har bestået stamtavlefiltrene, men som ikke har fænotypiske registreringer, stadig i evalueringen.
– hvorfor?
Brugen af genotypeinformation sammen med fænotypiske registreringer og stamtavledata øger sikkerheden, hvormed avlsværdital beregnes. Denne ekstra stigning i sikkerhed er vist at være omkring 10 % – på tværs af alle racer og egenskaber – sammenlignet med brug af kun fænotyper og stamtavle i en traditionel beregning af avlsværdital (stamtavlemodel).
I praksis betyder en øget sikkerhed, at mere præcise selektionsbeslutninger kan træffes, hvilket fører til hurtigere genetisk fremgang for de ønskede egenskaber. Den højere sikkerhed i avlsværditallene gør det muligt for avlere at identificere overlegne dyr med større sikkerhed og reducerer risikoen for at udvælge dyr med mindre gunstige gener. Det er dog vigtigt at nævne, at denne 10% forbedring gælder for dyr, der har mindst én fænotypisk registrering i evalueringen. For genotypede dyr uden fænotypiske registreringer kan stigningen i sikkerhed være større målt i enheder, men det samlede sikkerhedsniveau vil stadig kunne være lavere sammenlignet med genotypede dyr med fænotypiske data. Altså kan en genotype ikke stå alene, men bør altid understøttes af fænotypiske registreringer: fødsel, 200 og 365 dages vægte, registrering af far, slagtekropdata etc.
Genotype dine dyr og øg sikkerheden på avlsværdivurderinger
Bestilling af genomisk test
I dag bliver der automatisk beregnet en genotype, når du bestiller en forældreskabsanalyse via Webdyr. For at bestille analysen skal du på forsiden af Webdyr klikke på ”Øvrige links”. Det fører dig videre til en side med flere valgmuligheder. Her skal du rulle helt ned i bunden og vælge ”Genetiske analyser”.
Ved at klikke på ”Genetiske analyser” åbnes et nyt vindue, hvor du har mulighed for at vælge ”Kødkvæg – analyser”. I det næste vindue, der åbnes, kan analysen ”Forældreskab” tilvælges. Ved køb af en forældreskabsanalyse beregnes der automatisk en genotype til en pris af 130 kr.
Synlighed
Når et dyr er genotypet, modtages der ikke et certifikat eller lignende, men værdierne anvendes til at øge sikkerhederne på avlsværdivurderingerne. På individets avlsværdioversigt på NAV søgning på kødkvæg, tydeliggøres det hvorvidt der er en genotype på dyret eller ej.
Opdateret d. 12.10.2025.