Lørdag den 18. april 2026, holdt Herefordforeningens avlsudvalg, et vellykket dommerseminar for Herefordforeningens dommerpanel hos Nordbæk Hereford, der stillede dyr og faciliteter til rådighed.
Dommerseminaret var en spændende og lærerig dag med fokus på Herefords styrker og detaljer.
Der var faglig sparring, træning og gode diskussioner, hvor dommerne fik finpudset deres kompetencer. Det er altid inspirerende at samle engagerede folk omkring avlen og bedømmelsen, og niveauet var højt hele dagen igennem.
Jytte Have og Malene Mørk havde sørget for, at Nordbæk Hereford lagde rammerne for en rigtig god dag, da de fredag og lørdag havde arrangeret et dyrskuekursus med otte deltagere med fokus på vask, klipning, styling og fremvisning af dyr. Kurset sluttede af med, at kursisterne for dommerpanelet fremviste tre hold bestående af henholdsvis tyre, kvier og køer med kalve, så de i praksis, som på et dyrskue, kunne træne deres blik for eksteriør og bedømmelse.
Herefordforeningens dommerudvalg består af
- Bent Sørensen (dommerformand)
- Jens Michael Jensen
- Lars Aarby
- Mikkel Christiansen
- Anders Mortensen
- Heine Slyk Søe
- Poul Kristiansen
- Henning Have
- Christoffer Mortensen
- Torben Andersen
- Maria Nygaard (føl)



