Agromek står for døren og det betyder at tilmelding til Kødkvægsskuet 2024 er åben. Forhåndstilmeldingen til skuet var overbevisende og derfor er der lagt op til et skue med god tilslutning. Herefordforeningen tilbyder et udenlandsk dommerpar og i løbet af et par dage præsenterer vi dommerne – hold dig opdateret her!
Sundhedsregler
Vedrørende Bluetongue er der ingen restriktioner. Læs venligst de vedhæftede Sundhedsregler 2024 grundigt.
- Besætninger, hvorfra der udstilles dyr, skal have været i salmonella niveau 1 i minimum 7 måneder før skuet.
- De udstillede dyr skal have opholdt sig i besætninger med salmonella niveau 1 i minimum 7 måneder før skuet.
- Alt kvæg, der udstilles, skal blodprøves for salmonella inden for 6 måneder før skuet – også kalve under 3 måneder. Husk at bestille prøverne i god tid og senest 14 dage før skuets afholdelse!
- Har du senest udstillet dyr på et dyrskue, hvor salmonella-blodprøver ikke var et krav, skal der tages nye blodprøver af de tilmeldte dyr inden Agromek 2024.
- 7/30-dages reglen gælder: De tilmeldte dyr skal have opholdt sig i besætningen i minimum 30 dage inden skuet. Inden for 7 dage før skuet må der ikke flyttes dyr til besætningen. Sker dette, kan de tilmeldte dyr ikke udstilles (læs mere under Sundhedsregler).
Tilmelding
- Åbn det vedhæftede skema og udfyld alle de relevante felter digitalt!
- Når skemaet er udfyldt, skal du gemme det på din computer.
- Send den udfyldte fil via e-mail til cbj@vikingdanmark.dk senest den 23. oktober 2024