Nordbæk Landbrug ved Jytte og Henning Have tilbød at indgå en favorabel pris på en kvie til Hereford Ungdom, så der kunne laves en lodtrækning til støtte for ungdomsholdets tur til WHC i Kansas.
Valget faldt på kvie nr. 327, en datter af Nordbæk United R250, som både havde en imponerende afstamning og stor udstråling. Lodderne blev sat til 250 kr., og i alt blev der udbudt 200 stk.
Med markedsføring via Facebook og bannere på Landsskuet lykkedes det hurtigt at skabe stor opmærksomhed. Kvien blev fremvist ved siden af Hereford-standen og fik endda rosende ord med på vejen fra dommer PJ Budler.
Allerede torsdag formiddag var interessen så overvældende, at samtlige lodder blev solgt. Stemningen var høj, da lodtrækningen fandt sted fredag under præmieoverrækkelsen. Dommeren Andrew Kopeechuck trak det vindende lod, som tilhørte Jesper Strikwerda. Han kunne dermed glæde sig over at tage kvien med hjem fra Landsskuet. For Hereford Ungdom blev lodtrækningen en kæmpe succes og gav et solidt bidrag til turen til USA.
Vinderen af kvien flankeret af ‘The Dansih Vikings’, Jytte og Henning Have, samt vinderen af kvien: Jesper Strikwerda.



