- S-indeks
- NAV - Fællesnordisk Avlsværdivurdering
S-indeks
S-indeks systemet er det danske avlsværditalsystem. Her er der 7 delindekser, foruden S-indekset, som er en racespecifik sammenvejning af de 7 delindekser. S-indekset udtrykker dyrets samlede præstation for de egenskaber, der indgår i avlsmålet, og det bør derfor være det generelle kriterium ved udvælgelse af avlsdyr.
For alle racer gælder det, at S-indekset og de 7 delindekser har et gennemsnit på 100 og en spredning på 10 for dyr i basen. Herved opnår man:
- At 68% af alle dyr indenfor en race har et indeks mellem 90 og 110
- At 95% af alle dyr indenfor en race har et indeks mellem 80 og 120
- At 99,5% af alle dyr indenfor en race har et indeks mellem 70 og 130
Det betyder, at indekser under 100 repræsenterer et lavere genetisk arvemateriale end gennemsnittet, hvorimod indekser over 100 repræsenterer et højere genetisk arvemateriale end gennemsnittet.
Sikkerheden (SIK) bliver udtrykt i procent, og er et tal mellem 0 og 100.
Vægtfaktorer til at beregne S-indekset ud fra delindekser
- Frugtbarhed = 0.
- Funktion = 0,644.
- Fødsel = 0,373.
- Produktion = 0,544.
- Eksteriør = 0,105.
Hereford har valgt at funktion, som er sammensat af kælvnings- og mælkeindekset, vægtes højest i sammenvejningen.
De to sammensatte indekser, funktion og produktion beregnes af Nordisk Avlsværdivurdering (NAV). Sammenvejning er vedtaget af racerepræsentanter fra lande, der bidrager med data til evalueringen af hver enkelt race – Sverige, Finland og Danmark. Indekser for frugtbarhed og eksteriør beregnes nationalt.
Frugtbarhed, som alene er beregnet på baggrund af koens kælvningsinterval, vægtes 0 for Hereford. Vægtning af eksteriør, hvorfra data kommer fra kåringsresultater, ses her:
- Krop = 0,284.
- Muskler = 0,630.
- Lemmer = 0,256.
For beskrivelse af den fællesnordiske indeksberegning for kødkvæg henvises til NAV – Nordisk Avlsværdivurdering.
7 delindeksers betydning og beregningsmetode
VKST og MLK – vækst og mælk
Mælkeindekset (MLK) fortæller om de egenskaber hos koen, der påvirker kalvens vækst. Den vigtigste egenskab er koens mælkeydelse. Vækstindekset (VKST) fortæller om de egenskaber hos kalven selv, der påvirker tilvæksten.
FDS og KLV – fødsel og kælvningsevne
Kælvningsindekset (KLV) er et udtryk for dyrets evne til at føde levende og livskraftige kalve. En tyrs kælvningsindeks fortæller om dens døtres evne til at føde levende kalve. Fødselsindekset fortæller om de egenskaber hos kalven, som påvirker dens egen livskraft og størrelse samt fødslens forløb. Fødselsindekset for en tyr er et udtryk for tyrens evne til at give letfødte og livskraftige kalve. Fødselsindekset er især vigtigt ved valg af tyr til kvierne.
SLG – slagtekvalitet
Slagteindekset (SLG) er et indeks for slagtekvalitet, som bliver beregnet ud fra slagtekroppens form (EUROP) og U-tallet målt på individprøven.
FRGT – hunlig frugtbarhed
Indeks for hunlig frugtbarhed bliver beregnet ud fra kælvningsintervallet og beregnes nationalt.
EKST – eksteriør
Eksteriørindekset er den samlede avlsmæssige vurdering af dyrets eksteriør. Det er beregnet ud fra de tre eksteriørtal: krop, muskelfylde og lemmer, som fremkommer via kåringen. Dette indeks beregnes nationalt.
To sammensatte indekser
PROD – produktionsindeks
Produktionsindekset er sammensat af vækst- og slagteindeks. Beregnes fællesnordisk af Nordisk Avlsværdivurdering.
FUNK – funktionsindeks
Funktionsindekset er sammensat af kælvnings- og mælkeindekset. Beregnes fællesnordisk af Nordisk Avlsværdivurdering.
Beregning af S-indeks
Fire gange årligt beregnes S-indekset og indekskørslerne er ca. d. 1. marts, 1. april, 1. juni og 1. november. Data, som ligger til grund for kørslerne, bliver normalt trukket ca. en måned før beregningerne.
Opdateret 16.04.2024.
NAV – Fællesnordisk avlsværdivurdering
Fra januar 2023 har Hereford i Danmark indgået er samarbejde med Växa i Sverige og Faba i Finland (pendanter til Viking Danmark) om fælles nordisk beregning af avlsværdital. Det har både medført udfordringer og fordele, bl.a.:
• Større population.
• Større sikkerheder på avlsværditallene.
• Større forudsætning for samarbejde på tværs af landegrænser.
NAV avlsværdital for renracede kødkvægstyre (både insemineringstyre og foldtyre) og hundyr er udgangspunktet for kødkvægsavleren når forældrene til næste generation af kalve skal vælges. Der kan offentliggøres avlsværdital for op til 18 enkelt egenskaber og 7 sammensatte egenskaber for det enkelte dyr. Avlsværditallene offentliggøres når publiceringsreglerne er opfyldt, altså:
• en sikkerhed på minimum 10 for den pågældende egenskab, eller
• eller minimum fem afkom.
Egenskaber
De egenskaber, der indgår i den nordiske avlsværdivurdering for renracet kødkvæg er vist nedenfor. Nogle egenskaber har en selvstændig økonomisk værdi, mens andre inddrages for at øge sikkerheden, da de har en avlsmæssig sammenhæng med de økonomisk vigtige egenskaber.
Livskraft ved fødsel og kælvningens forløb
Beregnes hhv. for 1. og senere kælvninger (direkte/maternel). Beregnes på baggrund af kalvens overlevelse inden for de første 24 timer efter kælvning. Derudover vurderes kælvningens forløb, sammenlignet med andre kælvninger i besætningen.
Fødselsvægt (direkte/maternel)
Kalvens faktiske vægt ved fødsels benyttes. Fødselsvægten har en gunstig sammenhæng med tilvækst og en ugunstig sammenhæng med kalvens evne til at blive født.
Tilvækst før fravænning (direkte/maternel)
Tilvækst fra fødsel til fravænning. Udtrykker både kalvens evne til at vokse og moderens evne til at tage sig af kalven.
Årsvægt (direkte/maternel)
Udtrykker både kalvens evne til at vokse og moderens evne til at tage sig af kalven.
Tilvækst efter fravænning
Tilvækst fra fravænning til et årsalderen. Udtrykker kalvens evne til at vokse.
Slagtetilvækst
Tilvækst fra fødsel til slagtning. Udtrykker hovedsageligt kalvens evne til at vokse, men også til en vis grad koens evne til at tage sig af kalven.
Slagteform
Slagtekroppen klassificering på slagteriet (EUROP-skalaen).
Fedme
Fedtlag på slagtekroppen registreret på slagteriet.
Sammensatte avlsværdital
Avlsværdital for enkelt egenskaber er sammenvejet i syv sammensatte avlsværdital med racespecifikke vægte.
Produktion inkluderer Vækst og Slagtekvalitet.
Vækst inkluderer Årsvægt, direkte og Slagtetilvækst.
Slagtekvalitet inkluderer Slagteform og Fedme.
Funktion inkluderer Kælvning og Mælk.
Kælvning inkluderer:
• Forløb, maternel, 1. kælv.
• Forløb, maternel, 2. og senere kælv.
• Livskraft, maternel, 1. kælv.
• Livskraft, maternel, 2. og senere kælv.
Mælk inkluderer Tilvækst før fravænning (maternel).
Fødsel inkluderer:
• Forløb, direkte, 1. kælv.
• Forløb, direkte, 2. og senere kælv.
• Livskraft, direkte, 1. kælv.
• Livskraft, direkte, 2. og senere kælv
Racespecifikke vægte findes på NAVs hjemmeside.
Beregning og mere info
Fire gange årligt beregnes S-indekset og indekskørslerne er ca. d. 1. marts, 1. april, 1. juni og 1. november. Data, som ligger til grund for kørslerne, bliver normalt trukket ca. en måned før beregningerne, og ses i kalenderen på NAVs hjemmeside.
For mere information og nyheder vedr. beregning eller ændringer i avlsværditalvurderingen, henvises til NAVs hjemmeside.
Opdateret d. 16.04.2024.