Hereford Ungdoms første mønstringskonkurrence blev afholdt ifm. Landsskuet i Herning 2009. Konkurrencen hed ’DM i Hereford mønstring’ og blev dømt af Scott Harvie. Denne succes blev gentaget året efter til Landsskuet i Herning, men på en køretur til Hjørring Dyrskue i 2010 fik Simon Johansen og Michael Ingerslev en ny god idé, nemlig at lave et ’Hereford Ungdom Show’, altså en udstilling af dyr kun for ungdomsmedlemmer.
Det første Hereford Ungdom Show blev afholdt på Landsskuet i Herning 2011 og har sidenhen skiftet mellem Roskilde Dyrskue og Landsskuet i Herning for at imødekomme de geografiske udfordringer. HU havde et ønske om, at det skulle være ekstra synligt, hvilke dyr der var tilmeldt HUS, og at dommeren gerne skulle være udenlandsk og have kvægproduktionen som sit levebrød. Det har holdt ved lige siden, hvor der hvert år siden 2011 har været afholdt Hereford Ungdom Shows, på nær i år 2020 hvor COVID-19 aflyste samtlige dyrskuer og dermed også dette.
HUS (Hereford Ungdom Show) er en udstilling kun for ungdomsmedlemmer, hvor det er muligt at udstille tyrekalve, senior tyre, kvier og ko med kalv. Hvert ungdomsmedlem må deltage med et dyr i hver hold. HUS har altid været et gratis tilbud for alle HU-medlemmer, hvilket kun har kunnet lade sig gøre fordi, interne- og eksterne sponsorer har støttet op omkring tiltaget. Foruden gratis deltagelse, har det også betydet at HUS alle årene har været bedømt af en udenlandsk dommer.
En dommer som lever af sin kvægproduktion eller har en særlig viden og derfor kan tilbyde en yderst professionel bedømmelse med økonomi for øje. Dommerne og udstillerne til HUS har gennem årene været præsenteret forud HUS i det udsendte katalog. Dette giver deltagerne mulighed for at danne sig et indtryk af dommerene, samt forberede spørgsmål. I ringen skiller Hereford Ungdoms beklædning sig ud, ved at der mønstres i HU’s egen polo t-shirt, som også gives gratis til alle førstegangs udstillere.
At være udstilller til et Hereford Ungdomsshow
For at kunne udstille til et Hereford Ungdom Show, skal ud være mellem af Hereford Ungdom, hvilket du kan være indtil det år du fylder 30 år.
Showet afholdes en gang årligt, skiftevis i forbindelse med Landsskuet i Herning og Roskilde Dyrskue, for at tilgodese geografiske udfordringer.
For at deltage i HUS er der en række retningslinjer du kan læse mere om her.
Hvordan selve showet forløber, hvilken profil og rolle dommeren har samt hvilke andre præmier der udnævnes kan du læse mere om her.
Hereford Ungdom Show 2011
Simon Johansen tilbragte i 2005 nogle måneder ved Kevin Dorrance, en god ven af familien. Besøget på T-BAR-K Ranch gav en masse oplevelser og plejede netværket, ligesom det bekendtskab muliggjorde, at få Kevin Dorrance til Herning i 2011 for at dømme det allerførste Hereford Ungdom Show. Dette var en af de ting, der gjorde særligt indtryk på HUS udstillerne. Mads Lindemann, førstegangsudstiller til HUS nævnte i 41. årgang, november 2011 udgaven af Hereford bladet: ”Det overraskede mig virkelig meget, at vi havde en rigtig ’cattleman’ som Kevin Dorrance til at bedømme vores dyr”. Det var ikke det eneste Mads Lindemann bemærkede, for allerede da han ankom med dyrene, hang der særlige staldtavler for alle dyr tilmeldt HUS. Han nævnte også, at de lege og den generelle hjælpende hånd HU-bestyrelsen tilbød, på trods af selv at skulle klargøre dyr og afholde show, var bemærkelsesværdig og gjorde oplevelsen endnu bedre.
Hereford Ungdom Show udstillere 2011 under Landsskuet i Herning sammen med dommer Kevin og Kim Dorrance.