Vores mission
Vores vision
At unge mennesker finder det attraktivt og lærerigt at være Herefordavler. Dette gøres igennem netværk og fællesskab idet Hereford Ungdom er synlig på flere af landets største dyrskuer, arrangerer dagsture og vidensdeler medlemmerne imellem.
Hereford Ungdoms opstart
Idéen om at starte et sammenhold for de yngste Hereford interesserede blev født af Michael Ingerslev, idet han synes der manglede et forum hvor unge Hereford avlere kunne samles. Første gang ideen blev luftet, var under et vinter dyrskue i Brørup i 2008. Michael fik idéen, om Hereford Ungdom introduceret til Hereford foreningens daværende bestyrelse gennem Egon Petz, som dengang sad med i Kommunikationsudvalget. Tanken om HU var at samle alle unge på tværs af landet, og det var derfor også vigtigt at repræsentantskabet for bestyrelsen i HU afspejlede dette. Han introducerede derfor både unge jyder, fynboer og sjællændere for idéen om ungdomsorganisationen. Det resulterede i, at Simon Johansen og Pernille W. Sørensen fra Jylland, Nanna Jensen og Jesper Jensen fra Sjælland, Thomas Jæger og Michael Ingerslev fra Fyn blev stifterne af Hereford Ungdom med Michael i spidsen.
Vinteren gik og det første møde i HU blev afholdt d. 15. maj 2009, hvor stifterne mødtes for at drøfte HU’s fremtidige beskæftigelser. På dyrskuerne skulle der være en særlig mønstringskonkurrence for unge, som adskilte sig fra de ordinære bedømmelser ved i høj grad at fokusere på dyret og mønstren som helhed. Tanken med Hereford Ungdom var også at skabe holdånd gennem boldspil, lege og at lave et ungdomsbord ved fællesspisningerne på dyrskuerne.
Mange af de første tanker omkring hvad Hereford Ungdom skulle rumme og dermed kunne tilbyde deres medlemmer og hvordan HU skulle promovere sig er blevet faste traditioner. Traditioner som afgående bestyrelsesmedlemmer har videregivet til nye bestyrelsesmedlemmer.