Hold af dyr
Magre jorde med hede, enge, overdrev, bakkelandskab med mere er som regel ikke egnede til almindelig landbrugsproduktion med dyrkning af korn, græs eller andre produktive salgsafgrøder. Hvis sådanne arealer får lov at passe sig selv, er der risiko for, at træer og andre uønskede plantearter breder sig herpå og dominerer området.
Det er kommunernes opgave at sikre, dette ikke sker – at sådanne arealer ikke springer i skov. Dette kan ske ved kontrolleret slåning af arealerne, men endnu bedre ved at udsætte kreaturer eller andre egnede husdyr til at holde uønsket plantevækst nede. Ved den slags naturpleje med husdyr er vi med til at øge biodiversiteten, det vil sige mangfoldigheden og livsvilkårene for dyr, planter og insekter.
Hereford er en af de kvægracer, der på grund af deres robusthed er velegnet til naturpleje. Men som for andre racer er deres tilvækst i form af kilo kød ved at leve på den slags arealer – ved ekstensivt hold af kvæg – typisk lavere end på almindelig landbrugsjord. På mange arealer med naturpleje er det som regel ikke tilladt at tilskudsfodre – heller ikke ved mangel på græs til dyrene.
Ved naturpleje kan dyreejer via Landbrugsstyrelsen ofte få forskellige former for økonomisk tilskud (se: https://lbst.dk/tilskudsguide/pleje-af-graes-og-naturarealer-tilsagnstype-66-og-67-5-aarige-tilsagn/#c28533). Dette tilskud er rimeligt og i visse sammenhænge nødvendigt, for at opveje den lavere produktion af kød der i mange tilfælde vil være.
Ikke alle herefordavlere har adgang til arealer, hvor der skal gennemføres naturpleje. På græsmarker på almindelig landbrugsjord er der et større og bedre udbud af græs i sommerhalvåret. Denne mere intensive produktionsform giver som regel en større kødtilvækst i løbet af sommerhalvåret. Endvidere har landmanden ved for lille udbud af græs mulighed for at tilskudsfodre og dermed opretholde dyrenes høje daglige tilvækst.
Vores mission
Vores vision
At unge mennesker finder det attraktivt og lærerigt at være Herefordavler. Dette gøres igennem netværk og fællesskab idet Hereford Ungdom er synlig på flere af landets største dyrskuer, arrangerer dagsture og vidensdeler medlemmerne imellem.
Hereford Ungdoms opstart
Idéen om at starte et sammenhold for de yngste Hereford interesserede blev født af Michael Ingerslev, idet han synes der manglede et forum hvor unge Hereford avlere kunne samles. Første gang ideen blev luftet, var under et vinter dyrskue i Brørup i 2008. Michael fik idéen, om Hereford Ungdom introduceret til Hereford foreningens daværende bestyrelse gennem Egon Petz, som dengang sad med i Kommunikationsudvalget. Tanken om HU var at samle alle unge på tværs af landet, og det var derfor også vigtigt at repræsentantskabet for bestyrelsen i HU afspejlede dette. Han introducerede derfor både unge jyder, fynboer og sjællændere for idéen om ungdomsorganisationen. Det resulterede i, at Simon Johansen og Pernille W. Sørensen fra Jylland, Nanna Jensen og Jesper Jensen fra Sjælland, Thomas Jæger og Michael Ingerslev fra Fyn blev stifterne af Hereford Ungdom med Michael i spidsen.
Vinteren gik og det første møde i HU blev afholdt d. 15. maj 2009, hvor stifterne mødtes for at drøfte HU’s fremtidige beskæftigelser. På dyrskuerne skulle der være en særlig mønstringskonkurrence for unge, som adskilte sig fra de ordinære bedømmelser ved i høj grad at fokusere på dyret og mønstren som helhed. Tanken med Hereford Ungdom var også at skabe holdånd gennem boldspil, lege og at lave et ungdomsbord ved fællesspisningerne på dyrskuerne.
Mange af de første tanker omkring hvad Hereford Ungdom skulle rumme og dermed kunne tilbyde deres medlemmer og hvordan HU skulle promovere sig er blevet faste traditioner. Traditioner som afgående bestyrelsesmedlemmer har videregivet til nye bestyrelsesmedlemmer.
