Herefordforeningens jubilæumslegat anno 2019
I forbindelse med Herefordforeningens 50 års jubilæum i Danmark har foreningens bestyrelse
valgt at stifte ”Herefordforeningens jubilæumslegat anno 2019” for at styrke og udbrede
kendskabet til vores fantastiske race.
Desuden har dette også til hensigt at styrke det sociale Hereford-netværk på tværs af
landegrænser.
Det er besluttet at øremærke 50.000 kr. over de næste 10 år fordelt på 10 legater á 5.000 kr.
Legatet støtter:
- Foreningsmedlemmer eller ungdomsmedlemmer
- Personer som har stor interesse for Hereford.
- Personer der har ønsker om at komme til udlandet for at styrke kendskabet til håndtering
af Hereford bl.a. den daglige pasning, klargøring og fremvisning på dyrskue. - Styrkelse af de faglige kompetencer inden for Herefordavl etc.
Ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgerens navn og adresse
Evt. foreningsnavn - CVR- og/eller CPR-nummer
- Beskrivelse af ansøger
- Formål
- Hvornår beløbet skal bruges
Ansøgninger sendes til Herefordforeningens bestyrelse inden 1. december, hvorefter bestyrelsen
vil behandle indkommende ansøgninger i det indeværende år.
Da ikke alle har lige gode kontakter til udenlandske
Herefordavlere, vil bestyrelsen være behjælpelig med at skaffe kontakt til en udenlandsk Herefordforening/avler, som kunne være det kommende rejsemål eller værtsfamilie.
Som en del af legatet forventes det, at man i den lokale Herefordklub fortæller om sine oplevelser i forbindelse med en klubaften, hvilket aftales med den lokale klubformand.
Ligeledes forventes en artikel til Herefordbladet efter aftale med bladets redaktør.
Vedtaget på bestyrelsesmødet 26.02.2020 og konkretiseret på bestyrelsesmødet 10.02.2021.
Knud Erichsen
Formand