Der var en flot Hereford udstilling på 10 dyr på Landbrugsmessen Gl. Estrup i Auning, der blev holdt i weekenden den 28. og 29. maj 2022. To nye Hereford avlere og udstillere mødte op med tilsammen otte dyr.
Dommer for Hereford var Valdemar Jacobsen, der er kendt Simmentaler avler og dommer.
Hereford prægede ærespræmielisten, hvor dommerne tildelte fire Hereford dyr og en Hereford besætningsgruppe hver en ærespræmie. De fire dyr, der blev tildelt ærespræmie var:
Bedste Hereford blev den 5 år gamle ko, Rosenkær Nicole efter Moeskær Pacman 1417 ET, fra Bent Sørensen, Rosenkær Polled Hereford ved Hovedgård. Rosenkær Nicole, der var udstillet med en næsten fem måneder gammel kviekalv efter Moeskær Waterloo 1586 ET, blev tildelt 24 point.
Den 17 måneder gamle tyr, Rosenkær Rampage 500, fra Bent Sørensen, Rosenkær Polled Hereford ved Hovedgård, der er efter Elm-Lodge Emperor 67E, blev udpeget til næstbedste Hereford, og tildelt 23 point.
Martin Nielsen, Østdjurs Polled Hereford ved Glesborg, blev tildelt tre af de fem ærespræmier Hos Hereford for to kvier og en besætningsgruppe. Kvierne var den 11 måneder gamle SMH Supreme Duchess 192S efter SMH Mandix Pokermon, der blev tildelt 23 point, og den 15 måneder gamle SMH Ruth 184S, der også er efter SMH Mandix Pokermon, og ligeledes blev tildelt 23 point.
Martin Nielsen udstillede de to ærespræmiekvier og den 15 måneder gamle kvie Rosenkær Sweet Orange efter Elm-Lodge Emeror 67E som besætningsgruppe i konkurrencen om Gl. Estrup prisen for Bedste Besætningsgruppe på Landbrugsmessen Gl. Estrup, hvor det blev til en flot tredjeplads, og som udløste en ærespræmie fra dommerne.
Af Bent Sørensen
Rosenkær Nicole med kviekalven Sweet Dream og besætningsgruppen af Martin Nielsen.