Åbent hus i område Midt
Kødkvægsavlere i regionen byder alle velkommen lørdag den 7. januar 2023 kl.10.00 til 16.00
Tag familien og naboen med på tur og få en hyggelig dag i kødkvægets tegn.
Erik Frandsen, V. Finderupvej 7, Finderup 6900 Skjern (Hereford)
Lærkedal Hereford startede i 2006, da Erik købte naboejendommen med 14 moderdyr. Dyrene blev hurtigt udskiftet med andre, som er stammen til den avlsbesætning og til de 25 moderdyr, Erik ejer i dag. Der er igennem tiden solgt mange avlsdyr, både kvier og tyre, til både ind- og udland.
Naboen, som også ejer en herefordbesætning, og Erik har et godt samarbejde omkring dyrene. Både sammen og hver for sig udlejer de avlstyre.
Besætningen er hjerte-to godkendt og leverer slagtedyr til Danish Crown Friland Naturpleje.
