Om racen
Hereford er en nøjsom og hårdfør kødkvægsrace, der sagtens kan gå ude hele året.
Der er to versioner af Hereford. Dem med horn og dem uden horn – sidstnævnte er pollede, som det hedder i fagsproget. I begyndelsen havde alle Hereford i Danmark horn. Nu er det under ti procent.
Racen har nemme kælvninger. Selv når en kælvning er under opsejling, kan herefordavleren med sindsro tage på arbejde. Kort tid efter kalven er født, er den på benene og finder hurtigt moderens patter og drikker løs af den vigtige, første mælk, der indeholder livsnødvendige antistoffer, der beskytter kalven mod infektioner og sygdom.
De første Hereford kom hertil i 1954, og Hereford var således en af de allerførste kødkvægsracer i Danmark. Hereford er fortsat en af de mest udbredte kødkvægsracer herhjemme.
Hereford stammer fra det britiske grevskab Herefordshire – i nærheden af Wales i det sydvestlige Storbritannien. På verdensplan er Hereford en af de mest udbredte kødkvægsracer.
Det handler om, at dyrene lever på en måde, som er så naturligt som muligt. Kalvene går med moderen og drikker mælk imens, de lidt efter lidt, også begynder at spise græs. Kalvene går ved moderen i mindst 5 mdr. Græs giver smag til kødet. Herefordkød er velmarmoreret, der er naturligt indlejret en tilpas del fedt i musklerne. Det gør kødet meget velsmagende og særdeles velegnet til grillstegning. Fedtmarmoreringen øger både saftighed, mørhed og den stegte smag.
Kød modnes efter slagtning, hvilket gør det mørt. Under modningen sker der det, at enzymer, som findes i kødet fra naturens side, nedbryder kemiske bindinger i kødet. På den måde bliver det mere mørt. Modning øger kødets mørhed og udvikler også en mere intens oksekødsmag.
Nogle avlere har åbnet egne gårdbutikker. Her får du både udsøgte udskæringer og friske oplevelser med hjem. Gode råd er der også masser af. Er du i tvivl om hvilke stykker kød, som passer bedst i dine kødgryder, så står den stolte avler klar med brugbare råd og kvalificeret vejledning. De kender nemlig bøffen allerbedst. Hver gårdbutik har sin egen historie. Den kan du læse mere om herunder.
Se gårdbutikkerne her: Gårdbutikker
Idéen om at starte et sammenhold for de yngste Hereford interesserede blev født af Michael Ingerslev, idet han synes der manglede et forum hvor unge Hereford avlere kunne samles. Første gang ideen blev luftet, var under et vinter dyrskue i Brørup i 2008. Michael fik idéen, om Hereford Ungdom introduceret til Hereford foreningens daværende bestyrelse gennem Egon Petz, som dengang sad med i Kommunikationsudvalget. Tanken om HU var at samle alle unge på tværs af landet, og det var derfor også vigtigt at repræsentantskabet for bestyrelsen i HU afspejlede dette. Han introducerede derfor både unge jyder, fynboer og sjællændere for idéen om ungdomsorganisationen. Det resulterede i, at Simon Johansen og Pernille W. Sørensen fra Jylland, Nanna Jensen og Jesper Jensen fra Sjælland, Thomas Jæger og Michael Ingerslev fra Fyn blev stifterne af Hereford Ungdom med Michael i spidsen.
Vinteren gik og det første møde i HU blev afholdt d. 15. maj 2009, hvor stifterne mødtes for at drøfte HU’s fremtidige beskæftigelser. På dyrskuerne skulle der være en særlig mønstringskonkurrence for unge, som adskilte sig fra de ordinære bedømmelser ved i høj grad at fokusere på dyret og mønstren som helhed. Tanken med Hereford Ungdom var også at skabe holdånd gennem boldspil, lege og at lave et ungdomsbord ved fællesspisningerne på dyrskuerne.
Mange af de første tanker omkring hvad Hereford Ungdom skulle rumme og dermed kunne tilbyde deres medlemmer og hvordan HU skulle promovere sig er blevet faste traditioner. Traditioner som afgående bestyrelsesmedlemmer har videregivet til nye bestyrelsesmedlemmer.
