I vores gårdbutik, køber du kød med stor dyrevelfærd, vi sætter nemlig dyrevelfærd i højsæde og du er altid velkommen til at komme i stalden eller på folden for at se, at vi faktisk mener det.
Vi har 14 køer, som går rundt om vores ejendom, så du og vi rigtig kan nyde synet af de mest fantastiske dyr. Udover Hereford har vi for sjov også 2 Tiroler Grauvieh køer, det giver en god snak om racerne på folden.
I gårdbutikken har vi alle udskæringer så du har frit valg, om du er til det hurtige eller til langtidsstegning. Uanset hvad du vælger, får du kvalitetskød fra egen avl.
Enemærkegaards Gårdbutik har åbent 2 gange om ugen, men du må også gerne ringe og høre om vi er hjemme, så åbner vi gerne butikken.